Genplacering, Outplacement

Genplacering og outplacement på alle niveauer

Carl Bernhards Vej 13 - 1817 Frederiksberg C - Tlf. 7022 4445 

genplacering og outplacement

 50% af alle job annonceres aldrig

Foredrag / Seminar om jobjagt og genplacering:

Sådan finder du ønskejobbet - og de job, der aldrig annonceres
I løbet af ét år skifter mellem 600.000 og 800.000 danskere job eller søger job for første gang.
Mindst 50% af alle job bliver overhovedet ikke annonceret. Det betyder, at arbejdstager og arbejdsgiver »finder hinanden« direkte, uden om jobopslag, arbejdsformidling og fagforeninger. Heriblandt er også mange af de mest spændende job.

Jobbene bliver formidlet ad et vidtforgrenet kontaktnet, hvor en aktiv jobjagt med brug af utraditionelle metoder er den sikreste vej til et nyt, godt job.

Mange jobsøgere har et utal af ressourcer, de meget sjældent er bevidste om - de tager blot det første job, der dukker op - uden at udarbejde karriereplan eller foretage kompetenceafklaring over deres kvalifikationer. Men derved kommer deres evner sjældent til den rette udfoldelse, og det medfører, at tusindvis af mennesker er utilfredse med deres arbejdsliv .

I foredraget beskrives, hvad man som jobsøger især skal være opmærksom på, bl.a.:

  • analyse af evner - er du bedst til at arbejde med: Informationer, Mennesker eller Ting?
  • brug af Mind-Map analyseteknik til fastlæggelse af dine kernekompetencer
  • jobjagt via internettet
  • informationssøgning til at få oplysninger om virksomhederne, bl.a. om de hurtigtvoksende gazellevirksomheder, som hele tiden udvider medarbejderstaben
  • hvordan du finder »din« virksomhed (det er mindst lige så svært for en arbejdsgiver at få fat i den rigtige ansøger, som det er for dig at blive ansat i den rigtige virksomhed)
  • opbygning af dit eget kontaktnet, så du får nys om de gode stillinger, der sjældent annonceres
  • bevidstgørelse over hvilke evner, du kan sælge på markedspladsen
  • overvejelse om karriere- eller brancheskift
  • hvad du kan gøre for at forbedre dine jobchancer, hvis du er over 50 år
  • der kan være stor forskel på, hvordan du får job i en lille, en mellemstor eller en multinational virksomhed.
  • du skal ikke være parat til at arbejde hvor som helst. Det er dig, der skal vælge firmaet, ikke omvendt!
  • struktureret jobjagt og genplacering behøver ikke at være kedelig - tværtimod!

Udtalelser:

  • Dit opmuntrende foredrag har kun medført positive reaktioner, og stemningen er blevet mere optimistisk.
  • Et uhyre interessant foredrag, som jeg er sikker på, at alle medlemmer fik meget ud af. Det er godt at prøve nye og utraditionelle metoder, når der er begrænset succes med traditionelle metoder.

Gennem årene har flere tusinde deltaget i TL Karrierudviklings seminar, som er tilrettelagt på basis af Kan vingerne bære? – håndbog i Jobjagt og karriereskift.